De Wille Drenge

Kapitel 1

København januar 2001

Mit kære kloge barnebarn Sigurd, du ønsker at vide alt om tidsrejserne, om guldet, om superstrengene i verdensrummet, om den peruvianske forbandelse og om de der døde under grusomme omstændigheder. Det med superstrengene tror jeg ikke jeg kan hjælpe dig med, det ved du vist selv meget mere om. Men vi kunne indgå den aftale, at jeg fortæller dig om hvordan det hele begyndte og så fortæller du mig bagefter om superstrengene og verdensrummet… er det i orden?… Godt så vil jeg forsøge at fortælle dig det jeg ved, selvom der vil være ting som du vil have svært ved at forstå. Voksne ting så at sige… hm, du ved kærlighed, økonomi og ubetalte regninger…

 Ja, jeg ved godt at du snart er tolv år gammel, men jeg er din farfar og en gammel mand på otteogfyrre og der ER altså ting som kan være svære at forstå for et barn på din alder… eller ting man ikke bør høre om… nå, det må vi tage en anden gang. Du må acceptere, at der er ting jeg ikke vil tale om…

 Det mærkelige ved al det her er, at vi to først har mødt hinanden nu. Jeg er din farfar, som forsvandt da din far, min søn Lorens, var på din alder, altså omkring tolv år. Det er jo derfor du vil vide hvorfor jeg forsvandt og hvad det var der skete dengang. For du siger, at din far aldrig har fortalt dig om mig.

 Nu har vi så mødt hinanden og sidder her i 2001, men historien om tidsrejserne, guldet og den Peruvianske forbandelse er en gammel historie, som startede for over halvtreds år siden. For mig begyndte den i 1964. Det var det år din far, Lorens, blev født. Jeg hed Gunvald dengang. Jeg kalder mig Antonius nu, men det kom først senere da jeg var nødt til at skjule mig. Jeg ændrede mit navn og forsvandt.

Personerne omkring De Wille Drenge

DEl 1

Personerne:

Fortælleren – Gunvald Antoniussen (Den bange dreng)

Hans barnebarn som han fortæller historien – Sigurd Antoniussen (Den kloge dreng)

Hans kone – Jenny Antoniussen

Hans søn – Lorens Antoniussen (Den tavse dreng)

Hans far og frihedskæmper i Boa gruppen – Aage Antoniussen

Hans fars ven og frihedskæmper i Boa gruppen – Børge Gunnarsen

En frihedskæmper fra Boa gruppen – Karl Jensen

En frihedskæmper fra Boa gruppen – Flemming Jokumsen

En pige i Lima, Peru

Mumiemanden – en peruindianer Amazonjunglen

Guzman – stifteren af Lysende Sti

DEl 2

Personerne:

Den Vilde Mand – Antonis Gunnarsen kaldet Antonius Vildmand (Den vrede dreng)

Hans barnebarn som fortæller historien – Sigurd Antoniussen (Den kloge dreng)

Den Sidste Mand – Dr. Wille – en mystisk mand strandet i fremtiden

Stamtavler og forbindelser

De fem drenge og den ene pige i fortællingerne om De Wille Drenge er forbundne med stærke familiebånd. De er børn af hinanden og efterhånden som historierne skrider fremad, vil disse sammenhænge blive afdækket.

* De Wille Drenge = Gunvald, Sigurd & Magnus

Stederne

Der er mange steder i fortællingerne, som findes eller som forfatteren har hentet inspiration fra.

Besøg dem her

Kortene

På indersiden af omslaget på hver bog er der et kort som viser de vigtigste steder på kloden hvor handlingen udspiller sig.

I flere af bøgerne er der kort over lejligheden i Skindergade.

Se dem her.